Det er lidt sjovt at iagttage den forvandling, der er sket med min mand, efter at han for godt et års tid siden gik på pension efter et langt og aktivt arbejdsliv. I alle de snart 40 år, jeg har kendt ham, har han altid gået i pæne, ensfarvede skjorter – oftest hvide – og altid med slips på. Jeg har masser af gange gennem årene spurgt ham, om han ikke hellere ville gå i noget mere afslappet, når han ikke var på arbejde, men bortset fra decideret arbejdstøj, når han har været på havearbejde eller udført et eller andet håndsværksmæssigt herhjemme, har han altid følt sig bedst tilpas med skjorte og slips.
Men nu er det helt anderledes. Der gik vel kun nogle få uger efter hans farvel til jobbet i banken, før jeg med stor undren kunne se, hvordan hans daglige påklædning ændrede sig. Det var tydeligt, at han var ved at vænne sig fra for eksempel slips som en del af den daglige påklædning.
Præsentabel og rund
Men helt givet slip på nogenlunde præsentabel påklædning har han nu ikke. Herhjemme kan han nyde at gå rundt i joggingbukser i store størrelser, så han kan have sin ret omfangsrige mave og bagdel i dem, uden at de generer ham, men skal han for eksempel ud at købe ind, tager han altid et par pæne bukser på. Han køber altid sine joggingbukser hos storedrenge.dk: http://www.storedrenge.dk/herretoej-372/bukser-253/joggingbukser-287/
Men som noget forholdsvis nyt er han begyndt at gå i T-shirts, også selv om han skal et ærinde i byen. Jeg kan forstå på ham, at han nu er blevet vænnet så meget af med at gå i skjorter til daglig, at han synes, de generer ham lidt i halsen, så han foretrækker noget tøj, hvor stoffet ikke sidder stramt om hans hals.
Men han er også blevet lidt modebevidst på en pudsig måde, synes jeg. I starten var det ganske almindelige og lidt kedelige ensfarvede T-shirts, han brugte, men nu er han begyndt at købe
T-shirts med tryk, for der må gerne være lidt sjov i gaden, som han udtrykker det.
Store (XXXL) t-shirts
Faktisk er han blevet lidt af en samler, hvad angår den type beklædning, men han brokker sig af og til over, når han falder over et rigtig morsomt slogan eller andet, at man ikke kan få tilstrækkeligt store T-shirts med det pågældende tryk. Det er åbenbart kun de unge, slanke mænd, der må se lidt smarte ud og skabe lidt liv i gaden, som han siger.
Jeg har nævnt for ham, at han jo også kunne overveje at slanke sig lidt, så han kan være i de mere almindelige størrelser, hvor der ikke skal flere X’er foran L’et i betegnelsen. Men den tanke ligger ham fjernt, for han har hele sit voksenliv vejet over de 100 kilo, og det har han ikke lyst til at lave om på nu, siger han.
En rund pige i smart tøj
Og hvem er jeg at ville lave om på det? Jeg er jo selv en velvoksen pige i en XXL størrelse – og jeg nyder også at være velklædt, selvom jeg har brug for tøj til store piger, som det så smukt kaldes.
I stedet forsøger han at finde butikker, hvor man kan købe T-shirts med tryk i store størrelser, så han kan udleve sin passion for den type påklædning. Selv kan jeg kun grine lidt af hans nye modebevidsthed.