Der var en gang en pige ved navn Julie hun havde en hest ved navn Romio. Det startede en dag Julie var ude at ride en tur på Romio. Så hørte hun en lyd det lød som om der var noget der brændte Julie løb op i stalden men der var ikke noget, hestene stod ligesom de gjorde inden hun kom hun satte Romio ind i boksen og cyklede hjem.

På vej hjem hørte hun igen den lyd, men der var ingen brand at se. Julie skynder sig hjem. Næste morgen, Julie du skel op visker mor, Julie springer op af sengen hvad er der galt spurte mor, jeg har haft marit ja!! Ikke nu igen det er femte gang i den her uge. Er der noget du gerne vil fortælle mig ja, vær dag høre jeg den samme lyd igen og igen, hvad er det for en lyd. Det lyder som om der er noget der brander. Og der er ikke noget at se. Ikke mere snak du skal ud at ride nu. Senere, jeg køre nu vi ses. Nede i stalden. Romio kan du også høre noget, Romio vrinsker og begynder at stejle rolig dreng jeg er her jo lad os ride en lang galop tur.

Julie trækker Romio uden for. Julie høre lyden igen og igen men hov jeg kan høre en hest hun venter lidt men der kommer igen hest. Nu er det nok kom så Romio hun knalder ham en med pisken han bukker og jorder ud over markerne. Julie hører lyden igen det lyder hele tiden som om der kommer en hest Julie stopper op og lytter hun kikker til alle sider men hun kan ikke se noget hun bliver bange og skynder sig at ride op i stalden, side Romio ind og drøne hjem.

Det var en søndag morgen…

Jeg skulle ned på rideskolen sammen med mine gode veninder Katrine og Janni. Jeg skulle ride på min halvparts hest Tenna. Jeg havde hentet min grime og træktov… Men så var der en der sagde at jeg lige skulle komme med ind på kontoret.. Jeg kunne se der var noget galt, og jeg kunne næsten gætte det var niget med Tenna.. Og det var det også..

Pia sagde at Tenna var blevet ramt af et lyn. Jeg begyndte at græde, faktisk så stor flæbede jeg, som en gal. Da jeg kom ud, kunne Janni og Katrine godt se at der var noget HELT galt.. Pia sagde til dem at Tenna var død.. Jeg kunne jo ikke selv sige noget, da jeg græd HELT vildt. Janni og Katrine var også lige ved at græde, men det gjorde de så ikke..

Pia sagde at jeg kunne ride på en hest som hedder Gunnar.. men det kom jeg ikke til. Jeg red på en ejer hest, som hedder Gordon.. Jeg blev lidt gladere, men jeg tænkte meget på Tenna… Nu er der så godt noget tid, og jeg savner stadig Tenna meget.. Men nu har jeg så fået halvpart på Gunnar.. Det er jeg nu også glad for men der er ingen der vil og kan erstatte Tenna..

Dette er altså en virkelig historie, så man skal tage den lidt seriøst, og jeg ville virkelig ønske, at jeg havde tegnet en hesteforsikring på Dyr.dk.