Min søster er en ukuelig pige, som selv barske livsvilkår ikke kan tage humøret fra. Nu har hun det godt igen, men jeg skal da lige love for, at hun og hendes mand har haft nogle vanskelige år, efter at finanskrisen satte ind i 2008. Selv ikke et boliglån fra Eikbank.dk kunne helt gøre det.

Den gang havde min svoger kort forinden startet eget firma som rådgivende ingeniør, men pludselig gik alt byggeri indenfor erhvervsbygninger, som er hans speciale, i stå, og han måtte efter mindre end et år erkende, at han ikke kunne videreføre firmaet, og indenfor hans fag han jobbene ikke ligefrem på træerne på det tidspunkt, så han kunne heller ikke finde et arbejde som ansat ingeniør.

For at føje spot til skade mistede min søster også sit job, da den virksomhed, hun var ansat i, måtte dreje nøglen. Så nu stod den på arbejdsløshedsunderstøttelse for dem begge, og så er det altså smalhans, når man har bygget nyt og lækkert hus to år forinden.

Men min søster er som sagt ikke til at slå ud. Hun startede med at give sig til at sy alt tøj til deres to drenge selv. Hun har tidligere syet en del, og de gamle færdigheder var åbenbart ikke helt glemt, for det blev bestemt til masser af smart tøj til drengene.

Hun startede med at sy flere par jogging bukser til dem begge to, for det bruger så et par knægte på 12 og 9 år meget. De blev rigtigt flotte og sad perfekt på drengene, som slet ikke havde noget at indvende mod at gå i hjemmesyet tøj, når bare det var lige så smart som det, de andre drenge havde på.

Jeg kan huske, at jeg en dag, da jeg var på besøg hos min søster, på hendes spisebord fik øje på nogle ark med noget, der nærmest lignede fliseline. Jeg spurgte min søster, hvad det var for noget, og hun fortalte mig, at hun havde købt en masse af disse ark, hvor den tynde fliseline udgjorde forskellige motiver, som hun kunne overføre til tøj ved at stryge det på med et almindeligt strygejern.

Sagen er, fortalte hun, at drengene ikke var så vilde med ensfarvede T-shirts, men ved hjælp af disse ark kunne hun fremstille T-shirts med print til dem, så de ikke kom til at stå tilbage for de andre drenge.

Hun fortalte, at hun sparede en masse penge ved selv at sy drengenes tøj. Hun havde forsøgt sig med et par smarte skjorter, men drengene nærmest vrissede ad dem, for i den alder går drenge altså ikke i skjorter.

I stedet var min søster gået i gang med sit første forsøg med en smart langærmet T-shirt, for knægtene skulle jo have noget at gå i, når det snart blev vinter. Og drengene skal selvfølgelig have noget endnu varmere, så hun var også i gang med at strikke et par lune sweaters til dem.

Jeg må tilstå, at jeg både dengang og nu er en stor beundrer af min søster. Hun lader sig ikke slå ud af modgang men tager det hele med et smil.