Elsker du også at lægge puslespil? Den hyggelige aktivitet er der også rigtig mange gode grunde til at engagere sig i, men ind imellem bliver man jo afbrudt.
Det kan for eksempel være rigtig træls, hvis det eneste bord i dit hjem, som er stort nok til det der puslespil med 2000 brikker, er spisebordet. Og når aftensmaden så skal serveres, bliver du nødt til at pakke puslespillet sammen, selvom du ikke er blevet helt færdig.
Lyder det som en situation, du før har befundet dig i, så er løsningen helt klart at investere i en måtte til puslespillet. For du må endelig ikke holde op med at lægge puslespil.
Fordele ved at lægge puslespil
Udover at det er vildt hyggeligt at lægge puslespil, så er der også en række fysiske fordele ved det. For det første er det en del sværere at komme op og skændes over puslespillet modsat så mange andre spil, som fx Partners. Selvfølgelig kan der være et lille skænderi omkring, hvem der skal lægge den sidste brik, men udover det er der som regel ingen, der taber i puslespil.
En masse af fordelene ved at lægge puslespil har at gøre med hjernens aktivitet. Du forbedrer hukommelsen, mindsker risikoen for Alzheimer’s og øger din kognitive udvikling. Derfor er det også især fordelagtigt for børn at lægge puslespil, da det vil have positiv effekt på deres udvikling og kognitive evner.
Andre positive ting ved puslespillet er, at det er afstressende og sænker dit blodtryk. Du vil også gøre din hånd til øje koordination langt bedre og blive bedre til at løse problemer. Og eftersom din tålmodighed bliver udfordret, når du lægger puslespil, vil du naturligvis også få en større tålmodighed.
Sådan gør du det nemt at holde styr på brikker
Der er altså rigtig mange grunde til at bruge tid på puslespil. Med en måtte til puslespilsbrikkerne bliver omstændighederne for at lægge puslespil også meget bedre.
En puslespilsmåtte minder lidt om et sleeve til en computer eller en mappe. Den består af en måtte, som du kan lægge puslespillet på, og det kan så lukkes, så du nemt kan pakke puslespillet væk undervejs. Måtten er selvfølgelig lavet sådan, at brikkerne ikke rutsjer rundt, men bliver liggende præcis, hvor du lagde dem, inden du pakkede spillet væk.
Man kan også få en puslespilsmåtte, som kan rulles. Når måtten er rullet ud, kan du altså lægge dit puslespil, og når du engang har brug for en pause eller et måltid mad på middagsbordet, kan måttes rulles sammen – selvfølgelig uden puslespillet går i stykker. Det er en smart måde at opbevare puslespillet på.
Mappe-udgaven af en måtte til puslespil egner sig godt til puslespil på omkring 1000 brikker eller mindre. Rullemåtten er derimod god til større puslespil, op til omkring 3000 brikker.
En måtte til puslespil er den perfekte hjælp til dig, der elsker at lægge puslespil og gerne vil udfordres af store motiver uden at behøve et bord kun til puslespil.