Hvorfor sætter jeg mig selv i den samme situation hver gang? Jeg fatter det ikke. Der er noget, jeg bare ikke kan lære. At uddelegere forskellige opgaver. Og dog. Det er lidt sjovt. I min virksomhed har jeg intet problem med at uddelegere opgaver, der bare skal løses og udføres. Men på hjemmefronten? Der er det en helt anden sag. Jeg kan bare ikke sige til min viv, at hun skal hjælpe mig med at løse den ene eller anden opgave. Jeg ved ikke, hvorfor. Måske skyldes det, at jeg har lidt dårlig samvittighed, over at jeg er så meget og så længe væk fra familien.

Til rustbeskyttelse

Men tag nu den her historie fra sidste uge, hvor jeg bare skulle have bilen til et servicecenter. Den havde brug for en god gang undervognsbehandling. Du ved sådan noget med rustbeskyttelse og undervognsbehandling. Kunne jeg ikke have bedt min viv om at sørge for at booke en tid til bilen på servicecenteret? Jo, det kunne jeg godt. Eller jeg kunne have bedt min ældste søn om at gøre det. Men jeg gjorde det ikke. I stedet for stressede jeg helt ud over det. Forsøgte at kamuflere, at jeg var nervøs ved at drikke lidt for meget rødvin hver aften, indtil jeg havde fået booket en tid.

Lumsk

Det er bestemt ikke en sjov situation at sidde i. Faktisk er det en farlig situation. Ikke kun fordi man drikker et glas for meget. Mere, fordi at stress er en lumsk og farlig sygdom. Når jeg nu ved det her, så forstår jeg bare ikke, at jeg gør det gang på gang. Jeg beder ikke om hjælp der, hvor jeg ved, at jeg kan finde hjælpen, som jeg har brug for. Er det noget med personlig stolthed? Har det noget at gøre med, at jeg altid har taget det fulde ansvar? Og har det noget at gøre med, at jeg er bange for, at andre skal kunne tage ansvaret – og dermed styre mig?

Stærk med Tectyl

Ærlig talt. Jeg kan ikke helt gennemskue det. Jeg er dog overbevist om, at det har noget at gøre med, at jeg altid skal være den stærke herhjemme. Min viv er en svag – men åh så dejlig og kærlig person. Hun har bare ikke kræfterne. Mentalt. Hun vil ikke vide, hvad hun skal gøre, hvis hun får et negativt svar. Fx har jeg oplevet at se hende, helt ødelagt af gråd over ikke at kunne booke en tid hos frisøren. Dvs. den tid hun gerne ville have. Hun kunne sagtens få tid lidt senere den samme dag. Så er det noget med, at jeg ikke vil udsætte hende for nye erfaringer? Er det noget med, at jeg har det bedst med at vide alt, hvad der sker og ikke kan overlade noget til tilfældighederne? Hjælp mig. Jeg drukner. Det er jo totalt umuligt for mig at kunne alt. Jeg kan ikke booke tider hos frisører. Jeg kan heller ikke lede efter steder, hvor de udfører Tectyl-behandling på Fyn uden at få hjælp. Giv mig, dog et stærkt menneske, der kan tage ansvar. Jeg er træt.