Hvis man sammenligner den ”gamle” traditionelle it-support, hvor en it-konsulent altid tog ud på et decideret kundebesøg når der var en opgive, som skulle løses, med den mere moderne fjernsupport via internettet, er der tydelige fordele ved den nuværende model.
Teknisk fjernsupport har naturligvis ikke afløst den kørende it-konsulent fuldstændigt og kommer formentlig heller ikke sådan lige til at gøre det. Men muligheden for at hjælpe kunderne via fjernforbindelse har nedsat behovet for onsite service gevaldigt. Og det er der flere gode grunde til.
De primære grunde til, at support via fjernforbindelse er så attraktivt er hastighed og økonomi. Det er ganske enkelt hurtigere at yde support via internettet end det er at sætte sig ud i en bil og køre på kundebesøg. Og af samme grund er fjernsupport også billigere, da køreturen frem og tilbage til kunden kan spares væk. Og samtidig kan konsulenten også arbejde på flere opgaver samtidig. Hvis der er ventetid på en opgave, kan han gå videre med noget andet imens. Det er ikke så let lige at sætte sig i bilen og køre frem og tilbage mellem to kunder, som det er at skifte fjernforbindelse, når man sidder ved sit skrivebord.
En af de virksomheder, som yder professionel it-support via fjernforbindelse er firmaet Systemservice. Fra sin placering i sydkanten af Aalborg, betjenes kunder i hele landet – hurtigt og effektivt via fjernsupport. Det ville ikke have været muligt for år tilbage, hvor hastighed og udbredelse af internettet, slet ikke er som i dag. Men heldigvis foregår den teknologiske udvikling med en fornuftig hastighed.